Forskerpark med faciliteter til højteknologiske opstartsvirksomheder / virksomheder - tilknytning til innovationsmiljø
 
Hjem | Kontakt | Sitemap | DK | UK    Søg 

PRESSE & NYHEDERLÆS OM SCION DTUVIRKSOMHEDER I SCION DTUVI TILBYDERKONFERENCECENTER SØHUSETCOBIS


 

 

En forskerpark der understøtter vækst

Scion DTU er Danmarks første universitetsbaserede forskerpark. Og hvor mange blot taler om det nødvendige samarbejde mellem universitet og erhvervsliv, så har Scion DTU's sammenkobling af forskning og praktik længe været en realitet.

Scion DTUs faciliteter ligger i Hørsholm og Lyngby, forbundet af 12 km motorvej. Med sine omfattende fysiske rammer tilbyder Hørsholm fleksibilitet og udviklingsmuligheder for små og store virksomheder. Scion DTU i Lyngby, der ligger på Danmarks Tekniske Universitets campus, giver mulighed for vækst i tæt kontakt med et forskningstungt universitetsmiljø. Samlet har vi faciliteter til alle faser af en virksomheds udvikling.

Vi skaber de bedste fysiske rammer, bakker op med service og sørger for rådgivning særligt til nye virksomheder. Endelig tilbyder vi et miljø, der er stimulerende og inspirerende for både den menneskelige og forskningsmæssige udvikling på tværs af virksomhederne.

Fællesnævneren er forskning og udvikling
Forskerparken Scion DTU henvender sig til alle typer af forsknings- og udviklingsvirksomheder. Vi kan gøre en forskel for iværksætteren med den gode idé såvel som for den store, forskningstunge virksomhed med flere hundrede ansatte.

Scion DTU i Lyngby ligger på universitetets område. Så hvis virksomheden ønsker tæt kontakt med et af institutterne på DTU og samtidig vil være en del af et professionelt erhvervsmiljø, er faciliteterne i
Lyngby den rigtige placering.

Scion DTU i Hørsholm blev grundlagt for 40 år siden og huser i dag mange forskningstunge virksomheder, adskillige af dem af en anselig størrelse. Derfor er forskerparken i
Hørsholm ideel for mere etablerede og modne forskningsvirksomheder.

Ikke kun biotek og medico
Hos Scion DTU finder man landets største koncentration af biotek- og medicovirksomheder - en betydningsfuld klynge i Øresundsområdets Medicon Valley. En del er opstået ved knopskydning fra Danmarks store farmaceutiske virksomheder, bl.a. Novo Nordisk og Lundbeck.

Derudover har forskningstunge grupper af virksomheder inden for akustik, miljøteknologi, IT, nano- og mikroteknologi valgt at placere sig hos Scion DTU.

Mennesker mødes og nye ideer opstår
Især samspillet mellem universitet og erhvervsliv kan virke frugtbart på det udviklende miljø. Danmarks Tekniske Universitet har en stærk international position og er på flere områder blandt de ledende i verden. For virksomheder i Scion DTU i Lyngby kan det derfor være nærliggende at etablere direkte samarbejde med nogle af de 6000 studerende i forbindelse med projektarbejder på virksomhederne og på den måde komme meget tæt på institutmiljøet.

Moderne forsker- og udviklingsmiljøer er ikke begrænset til den enkelte organisation. Det mere uformelle møde mellem mennesker på tværs af specialer og virksomheder er ikke blot en livsstil, men også en vigtig kilde til inspiration, udvikling og nye ideer.

Derfor skaber Scion DTU rammer, der kan styrke virksomhedernes
faglige og sociale netværk. Søhuset, et nyt konference- og motionscenterer et naturligt mødested for medarbejdere, forretningsforbindelser, kunder og internationale kontakter. Huset rummer auditorium og mødelokaler, restaurant, café og catering. Der er også adgang til fitness og andre sportsaktiviteter som f.eks. aerobic og squash.
 
 

Tilbage   Udskriv

 
 
 

 Ønsker du mere information om Scion DTU ?
Søger du nye faciliteter?
Skal du starte egen virksomhed?

Ring eller mail os

Klik her  

 
 
 
 
Scion DTU a/s • Venlighedsvej 10 • 2970 Hørsholm • Telefon: +45 45 86 41 00 • E-mail: info@sciondtu.dk