(01-10-2009)
Medtime, med base i Scion DTU i Lyngby, har netop vundet Dansk Industri’s Produktpris 2009 – en pris der normalt vindes af traditionelle sværvægtere i dansk industri.
Startupvirksomheden udvikler software til vagtplanlægning på sygehuse. Det er ikke hver dag, at en opstartsvirksomhed blander i toppen af danske unikke produkter med potentiale.
Medtime gør livet lettere på sygehusene
Medtimes udvikling af software til vagtplanlægning på sygehuse er en stor succes. Her bruger de afdelinger, der benytter programmet, nu mindre tid på den slags administrative opgaver, ligesom de har kunnet nedbringe overtidsforbrug med 40 procent og sygefravær med syv procent, oplyser DI om pristildelingen.
- Medtime vinder DI's produktpris, fordi de har udviklet et enestående innovativt produkt, der bruger kendt teknologi til at løse en kompliceret planlægningsopgave, der har stor betydning for driften på de danske sygehuse, lyder DI's begrundelse.
Det er 15. gang, DI uddeler prisen for udvikling af et fremragende produkt.
Kilde: Medtime
Af: Gitte Skibstrup Nikolajsen
Tilbage...



