Forskerpark med faciliteter til højteknologiske opstartsvirksomheder / virksomheder - tilknytning til innovationsmiljø
 
Hjem | Kontakt | Sitemap | DK | UK    Søg 

PRESSE & NYHEDERLÆS OM SCION DTUVIRKSOMHEDER I SCION DTUVI TILBYDERKONFERENCECENTER SØHUSETCOBIS


 

 
Scion DTU og Risø DTU medstifter af Copenhagen Cleantech Cluster
(09-09-2009)

Scion DTU og Risø DTU er sammen med Copenhagen Capacity, Københavns Universitet og DI initia-tivtager til et omfattende 5-årigt projekt, der har til formål at fremme etablering af en cleantech-klynge i Danmark. Copenhagen Cleantech Cluster skal skabe yderligere vækst for eksisterende cleantech-virksomheder, flere nye virksomheder inden for energi- og miljøteknologi samt øge tiltrækningen af udenlandske virksomheder, investeringer og talent.

Visionen er, at klyngen skal være en af verdens førende og differentiere sig ved at arbejde på tværs af brancher og værdikæder.

Projektet omfatter 25 offentlige og private medfinansierende partnere, herunder en lang række tone-angivende virksomheder som Haldor Topsøe, DONG, Novozymes, Vestas og Siemens. Dertil kommer 13 offentlige og private netværksdeltagere.

Projektet er medfinansieret af Vækstforum Sjælland, Vækstforum Hovedstaden og EU’s regionalfond, og den samlede finansiering forventes at nå op på over 100 mill. kroner. DTU’s tekniske og videnskabelige kompetencer udgør en af krumtappene i projektet, og Risø DTU bliver indgangen til alle relevante forskningskompetencer på DTU.

”Vi glæder os til opgaven, som er helt naturlig for os som DTU’s Nationallaboratorium for Bæredygtig Energi, og målsætningen for Copenhagen Cleantech Cluster ligger meget tæt på vores egen,” udtaler Henrik Bindslev, direktør på Risø DTU.  ”Risø ser det som et konkret ansvar, at vores forskningsresul-tater bringes i spil, og at vejen fra teknologisk, forskningsbaseret viden til vækst i eksisterende virk-somheder og opstartsvirksomheder bliver så kort som muligt. Men Cleantech er meget andet end bæ-redygtig energi, og spreder sig derfor naturligt ud i det øvrige DTU.”

"Som DTU's forskerpark er det naturligt for os at afspejle den styrke DTU har på cleantech-området. Vi har derfor igennem længere tid haft fokus på cleantech-virksomhederne, og med dette projekt har vi samlet i et stærkt hold af partnere og virksomheder, der kan sikre en både bred og seriøs satsning på området", siger adm. dir. for Scion DTU Kim Høgh.

Udover Scion DTU’s kernekompetence, at træne og huse forskningsvirksomheder, bliver det forsker-parkens opgave at deltage i en stort anlagt kortlægning af test- og demonstrationsudstyr i hele landet. Den lettere adgang til udstyr vil øge cleantech-virksomhedernes muligheder i udviklingsfasen.

Risø DTU og Scion DTU vil sammen gennemføre matchmaking-arrangementer for at sikre et effektivt link til store og små virksomheder inden for cleantech-området.

Anders Eldrup, administrerende direktør for DONG Energy, har sagt ja til at være bestyrelsesformand for foreningen Copenhagen Cleantech Cluster, der bliver etableret i sammenhæng med projektet.
Anders Eldrup vil formelt lancere Copenhagen Cleantech Cluster på konferencen Nordic Climate Solu-tions i Bella Center på onsdag den 9. september kl. 13.

Yderligere information:
Adm. Direktør Kim Høgh, kh@sciondtu.dk, tlf. 8870 8807
Business Development Manager Torben Orla Nielsen, ton@sciondtu.dk, tlf. 8870 8806

Om Lancering af Copenhagen Cleantech Cluster
Om Copenhagen Cleantech Cluster


Af: Gitte Skibstrup Nikolajsen


Tilbage...

 
 
 

Scion DTU's konference og motionscenter Søhuset.

Læs mere

Er du én af de 3500 medarbejdere i forskerparken, kan du melde dig ind i Søhusets motionscenter.

Læs mere
  

 
 
 
 
Scion DTU a/s • Venlighedsvej 10 • 2970 Hørsholm • Telefon: +45 45 86 41 00 • E-mail: info@sciondtu.dk