Forskerpark med faciliteter til højteknologiske opstartsvirksomheder / virksomheder - tilknytning til innovationsmiljø
 
Hjem | Kontakt | Sitemap | DK | UK    Søg 

PRESSE & NYHEDERLÆS OM SCION DTUVIRKSOMHEDER I SCION DTUVI TILBYDERKONFERENCECENTER SØHUSETCOBIS


 

 
Rejsegilde på COBIS i solskin
(17-04-2009)

Helt som traditionen foreskriver, blev der onsdag holdt rejsegilde på COBIS – Københavns første rendyrkede biotek forskerpark.

Byggeriet ved Tagensvej er siden første spadestik 1. juli 2008 forløbet efter planen og onsdag kl. 13.00 var kransen derfor på plads i kranen over 4. sal.
Det er historisk håndværkernes fest, og disse blev hyldet af både formand for COBIS, Kim Høgh samt arkitekt Ole Holst og direktør for Einar Kornerup Mogens Elsman, hvorefter pølser og fadøl blev serveret som ved et ægte rejsegilde.

COBIS som mønsterbyggeplads
”Det er et byggeri, som vi er glade for og stolte af”, sagde formand Kim Høgh i sin tale til håndværkere og øvrige gæster. Og der er grund til stolthed, ikke mindst Arbejdstilsynets ros af byggepladsen som mønsterbyggeplads i forhold til sikkerhedsforhold, forankring og kommunikation hos medarbejderne. ”Lad os holde skansen hele vejen i projektet og i fremtiden”, påpegede Kim Høgh.

Investering på 250 mio. kr.
Til oktober står COBIS klar som et moderne kontormiljø, fleksible laboratorier med gode vækstmuligheder samt professionelle muligheder for netværk og samarbejde med de øvrige bioteknaboer, som findes i umiddelbar nærhed: BRIC som nærmeste nabo udover Center for Proteinforskning, Rigshospitalet samt KU Sund.

Bag COBIS står Danmarks tre mest erfarne forskerparkoperatører i Danmark: Scion DTU, Symbion samt Incuba Science Park. Byggeriet er en investering på 250 mio. kr., og vil blive opført i to tempi for at sikre god økonomi i projektet. Første fase står klar til indflytning november 2009.


Af: Gitte Skibstrup Nikolajsen


Tilbage...

 
 
 

Scion DTU's konference og motionscenter Søhuset.

Læs mere

Er du én af de 3500 medarbejdere i forskerparken, kan du melde dig ind i Søhusets motionscenter.

Læs mere
  

 
 
 
 
Scion DTU a/s • Venlighedsvej 10 • 2970 Hørsholm • Telefon: +45 45 86 41 00 • E-mail: info@sciondtu.dk