(09-09-2008)
Giv blod – der er brug for dig!
Så er Den Mobile Blodbank her igen! Efter en længere pause grundet for få fremmødte donorer er Den Mobile Blodbank tilbage den 7. oktober. Vi håber, at rigtig mange medarbejdere på Scion DTU vil møde op og gøre en god gerning.
Alle er velkomne både nye og kendte donorer. Det hele foregår i Søhuset, 1. sal fitnesslokalerne fra kl. 10-14. Hvis du vil undgå ventetid kan du booke en tid på telefon
Vi går ikke af vejen for en lille konkurrence. Vi har sat ekstra bemanding på den 7. oktober for at sikre, at I ikke kommer til at stå i kø, men hvis I alligevel lægger os ned, vil vi bare være glade – og så er der en ekstra mini-donor-rødvin til dem, som må vente.
Er du ny donor, kan du læse mere om at være bloddonor, karantæneregler mv. på givblod.dk. Den første gang vil der blot blive taget nogle små prøver, som vil blive testet for smitsomme sygdomme og din blodtype. Herefter kan du fra næste gang donorer en rigtig portion, som er på 450 ml.
Det er de færreste der mærker noget efter en tapning, men blodbanken anbefaler altid, at du har fået lidt at spise og drikke op til.
Mange tusinde mennesker er hvert år afhængige af donorblod for at overleve. Det drejer sig især om kræftpatienter, ulykkesofre, knivsstikofre men også mange andre typer patienter.
Der er brug for alle blodtyper, men specielt de ”almindelige” blodtyper er en mangelvare. Læs mere om at være bloddonor her eller på www.givblod.dk, hvor du også finder information om karantæneregler mv.
Et lille prik med stor effekt!
Af: Gitte Skibstrup Nikolajsen
Tilbage...



