(13-08-2008)
Mediehuset Ingeniøren samler kræfter i nyt nyhedsbrev om bioteknologi den 19. august med tre af branchens markante bloggere, foruden en fastansat journalist.
Dette skal være med til at sikre en øget daglig nyhedsdækning af bioteknologi i Danmark og udlandet. Holdet bag skal fremover blogge om biotekbranchens vilkår set fra tre forskellige ståsteder i det danske biotekmiljø.
De tre bloggere er Sten Verland, der er partner i ventureselskaet Sunstone Capital, Martin Bonde, der er administrerende direktør i Natimmune og tidligere iværksætter af flere biotek-selskaber, samt institutleder Lene Lange fra Københavns Universitet og tidligere forskningschef i Novozymes.
Både nyheder og blogs bliver opsamlet i et gratis ugentligt nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer hver tirsdag - første gang den 19. august.
Målgruppen for den nye satsning, ing.dk/biotek, er primært professionelle inden for bioteknologi: Biologer, ingeniører, cand.scienter, kemikere, farmaceuter, læger og laboranter. Artiklerne skrives i Ingeniørens sædvanlige høje kvalitet med vægt på klar formidling og kritiske vurderinger.
Emnekredsen i Ingeniørens bioteknyheder rækker fra forskning og udvikling til biotekbranchens vilkår og udfordringer. Ingeniøren vil med daglige nyheder dække stort og småt i bioteknologiens verden med en særlig vægt på danske kilder og vurderinger på danske og internationale nyheder.
Læs mere og tegn abonnement på det nye nyhedsbrev på http://ing.dk/biotek
For yderligere oplysninger, kontakt:
Rolf Ask Clausen, redaktionschef
Tlf. 33 26 53 39, rac@ing.dk
Mediehuset
Af: Gitte
Tilbage...



