Find startkapital hos os

Find startkapital hos os

I Scion DTU bliver du nabo til venturekapitalen. Vi tilbyder assistance til at rejse startkapital til vækstvirksomheder gennem DTU Symbion Innovation og SEED Capital. DTU Symbion Innovation er 100 % ejet af DTU.

DTU Symbion Innovation (DSI)
DTU Symbion Innovation hjælper talentfulde forskere til at blive iværksættere ved at investere kapital og knowhow. Investeringsmidlerne kommer fra staten. Indledende investering er typisk på 1, 5 – 4 mio. kr., men kan opskaleres via samarbejdspartnere, hvis projektet vokser.

Foruden kapital bidrager innovationsmiljøet med viden og erfaring om virksomhedsstart og forskningsbaseret industriel innovation samt strategiudvikling.

DSI bor på Scion DTU i Lyngby
DTU Symbion Innovation er fysisk placeret på Scion DTU i Lyngby, men arbejder med innovative højteknologiske virksomheder i hele Danmark. DTU Symbion Innovation identificerer viden og ideer der har kommercielt potentiale, og bidrager aktivt til udvikling, organisering og finansiering af nye innovative virksomheder inden for særlig informations- og kommunikationsteknologi, Life Science samt Cleantech.

Samarbejde med SEED Capital
Innovationsmiljøet bliver administreret af den private investeringsfond SEED Capital. Via det tætte samarbejde er det muligt for iværksættere at tiltrække kapital og udvikle virksomheden til den er grundigt konsolideret. Gennem de sidste 4 år har teamet via deres stærke nationale og internationale netværk tiltrukket 2 milliarder kr. i kapital til sine mere end 65 portefølje selskaber. SEED Capital forvalter venturekapital for mere end 1,5 milliard kr.